Ligesindet støtte er et tilbud for dig med psykisk sårbarhed, der enten gerne vil tilbyde din støtte til et menneske med psykisk sårbarhed eller modtage støtte/sparring fra en person, der selv har eller har haft psykisk sårbarhed, men som nu er kommet så langt i sin egen proces, at der er overskud til at støtte op om et andet menneske.
Vi matcher borgerne ud fra interesser og kemi, og koordinatoren for Ligesindet støtte står på hverdage til rådighed i forhold til sparring, når der måtte være behov for det.
Samværscafé
Udover matchforløb har vi en samværscafé, der holder åbent hver onsdag fra kl. 15-17.
Her mødes vi og hygger os med kaffe, spil eller andet.
Det er et godt sted at mødes og skabe netværk med ligesindede.
Lyder tilbuddet som noget for dig, eller ønsker du at høre mere om projektet, er du velkomment til at kontakte koordinator for ligesindet støtte.
Tilbuddet bygger på frivillighed og er gratis.