Formål:
Kursets formål er, at deltagerne får redskaber til og øvelse i at håndtere symptomer på angst og/eller depression. Formålet er også at arbejde med symptomer, som angst og depression kan give i hverdagen. Det kan for eksempel være forholdet til familie eller venner, at man kommer mindre ud end man plejer, eller at man ikke kan overkomme arbejde eller praktiske ting.
Et meget engageret team af undervisere bestående af instruktører, som selv har haft angst og/eller depression, står klar til at tage imod deltagerne. Der er altså hverken psykologer, sygeplejersker eller læger, der underviser på kurset. Underviserne er almindelige mennesker, der - ligesom deltagerne - har haft symptomer på angst og/eller depression. De ved, hvordan det føles, og de har stor forståelse for den situation, som kursisterne er i.
Praktisk:
Kurset består af 7 kursusgange. Man mødes en gang om ugen. Hvis man har lyst, er der mulighed for at deltage i en netværksgruppe og på den måde fortsætte kontakten med de andre deltagere, efter kurset er slut.
Gevinster ved at deltage:
Man møder andre personer i samme situation og med samme udfordringer
Man hører om andres måder at tackle deres symptomer og udfordringer på
Man får ny inspiration og mulighed for at dele sine tanker og erfaringer
Man behøver ikke at tale om noget bestemt, og man kan nøjes med at lytte, hvis man har det bedst med det
Man bliver en del af en gruppe, der kender til at have det på samme måde
Hvis man har lyst, er der mulighed for at fortsætte kontakten med de andre deltagere, efter kurset er slut
Lær at tackle angst og depression er et frivilligt tilbud.
Lær at tackle angst og depression er et frivilligt tilbud. Kontakt Bonnie Roslev og find ud af, om kurset er noget for dig.