Få individuel hjælp til at stoppe med at ryge af en rygestop-instruktør

Det individuelle rygestopkursus er for dig, der ønsker at stoppe med at ryge, men som på grund af psykisk sårbarhed har svært ved at deltage i et gruppeforløb på Sundhedscentret. Det individuelle rygestopkursus er tilrettelagt så tiderne passer dig bedst mulig. Vi mødes på Frederiksdal Allé 23 en halv times tid hver gang fire til seks eftermiddage. Forløbet Med udgangspunkt i Kræftens Bekæmpelses materiale til individuel rygestop-rådgivning, mødes du med rygestop-instruktøren, og vi lægger sammen en plan for dit rygestop. Vi arbejder med forskellige emner i forhold til at stoppe med at ryge. Det kan for eksempel være: Motivation Vaner Risikosituationer Trang Abstinenser For at deltage i forløbet forudsættes det, at du har et ønske om at stoppe med at ryge i den nærmeste fremtid.