Kæmper du med at komme tilbage på arbejdsmarkedet eller uddannelse, kan Afklaringsforløb hjælpe dig videre
Hvem:
Du er mellem 18 og 65 år og har igennem en længere tid været væk fra arbejdsmarkedet eller uddannelse på grund af din psykiske sårbarhed eller psykiske problemstillinger og synes, vejen tilbage virker uoverskuelig.
Forløbet giver dig mulighed for at komme i gang med en proces, hvor du bliver klogere på dig selv og de muligheder, du har i forhold til uddannelse og arbejde.
Hvor:
Frederiksdals Allé 23.
Hvad:
Du bliver én af et fællesskab med andre i samme situation som dig. Du får mulighed for at træne de ting, der er svært, i trygge og rolige rammer. Lidt efter lidt får du troen på fremtiden tilbage og kan se en mening med livet igen.
Du skal møde 4 dage om ugen fra kl. 8.30-12.00 og deltage i de fælles aktiviteter. Der er nye aktiviteter hver dag, og de består af en vekslen mellem undervisning, gruppearbejde, kreative opgaver, virksomheds-/uddannelsesbesøg og oplæg fra tidligere brugere af Huset.
Forløbet varer 16 uger.
Vil du vide mere, er du velkommen til at kontakte os.