Hos Center for Psykiatri og Rusmiddel i Skive arbejder vi i tværfagligt sammensatte teams, som består af social- og sundhedsassistenter, plejere, pædagoger, ergoterapeuter, fysioterapeut, sygeplejersker m. fl.
Der er i alt ca. 80 ansatte – heraf ca. 13 ergoterapeuter.
Ergoterapeuterne på Center for Psykiatri og Rusmiddel arbejder med fokus på fremme af aktivitet og deltagelse ift. den enkelte borgers mål og hverdag. Vi arbejder borgercentreret og med fokus på meningsfulde aktiviteter. Vi arbejder både med afklaring, vedligeholdelse og træning af borgernes færdigheder.
I Skive Kommune arbejder vi med borgeren i centrum baseret på recovery og psykosocial rehabilitering.
Vi har ansat en ergoterapeut, der er uddannet klinisk underviser, men også fortsat arbejder i praksis og har flere års erfaring som underviser.
Vi har studerende på følgende semester:
1. semester: 1 ad hoc-plads2. semester: 1 ad hoc-plads4. semester: 2 faste pladser5. semester: 1 ad hoc og 1 fast plads.