Tryghed og trivsel
Tryghed og Trivsel er et tilbud målrettet familier med børn i 0-7 års-alderen i Skive, som har eller har haft rusmiddelproblemer tæt inde på livet. Det kan også være, at du som forælder selv er vokset op i en familie, hvor rusmidler har styret og forstyrret.
Når rusmidler styrer en familie, bliver relationerne i familien påvirket. Hverdagen bliver uforudsigelig, og der sker en rolleombytning, hvor børnene får mere ansvar, end de skal have. I Tryghed og Trivsel bryder vi den negative spiral og styrker familiens måde at være sammen på.
Vi ved, at forældre, der selv er vokset op i en familie med rusmiddelproblemer, ofte udfordres, når de bliver forældre.
Tilbuddet er lavet i et samarbejde med Sundhedsplejen og Rusmiddelafdelingen.
Grupperne vil blive oprettet efter behov
Kontakt Projekt BRUS Skive på tlf.nr.: 9915 7373 eller på tlf.nr.: 21374908.
Du har også mulighed for at kontakte os per mail: RUSM@skivekommune.dk