
Ofte er det sådan, at børn og unge, der er vokset op i en familie med rusmiddelproblematikker, er tilbøjelige til at have langt større fokus på andres behov end på deres egne. De tager mange gange et meget stort ansvar på sig, indtager 'voksenrollen', og tillader derved ikke sig selv 'bare' at være børn og unge. En sådan eller lignende reaktioner på rusmiddelproblematikker i familien, kan give udfordringer nu eller senere i voksenlivet.
I BRUS tilstræber vi, at børn og unge, der er vokset op med rusmiddelproblematikker, skal få samme muligheder i livet som alle andre. Du kan læse mere om Projekt Brus på hjemmesiden projektbrus.dk
Brus Skive tilbyder:
Chat
På Projektbrus.dk kan du chatte anonymt med en BRUS-medarbejder hver torsdag i tidsrummet fra kl. 18.00 til 21.00.
På siden kan du også se videoer med nogle af de unge, der har brugt Projekt BRUS til at komme videre med deres liv samt læse blogindlæg fra de unge selv med mere.
Har du brug for hjælp eller nogen at tale med uden for åbningstiden henvises til: BørneTelefonen
Du har mulighed for at ringe, chatte eller SMS'e til BørneTelefonen på tlf.nr.: 116111.
Individuelle samtaler
Kontakt Projekt BRUS Skive på tlf.nr.: 9915 7373 eller på tlf.nr.: 21374908.
Du har også mulighed for at kontakte os per mail: RUSM@skivekommune.dk
Grupper for børn i alderen 7-17 år
Luftskibet
Luftskibet er et tilbud til børn og unge i alderen 7-12 år og 12-17 år i Skive Kommune, der er vokset op i en familie med misbrug.
Har du en mor eller far, der drikker for meget eller tager stoffer. Så kan vores børnegruppe Luftskibet måske være noget for dig. Her får du mulighed for at møde jævnaldrende med de samme problemer, som du har.
Her er et frirum til at snakke om ting, du ellers har svært ved at snakke med andre om.
Du skal have dine forældres samtykke for at deltage i en af grupperne.
Tilbuddet er lavet i et samarbejde mellem Familieafdelingen og Rusmiddelafdelingen.
Grupperne vil blive oprettet efter behov
Kontakt
Projekt BRUS Skive på tlf.nr.: 9915 7373 eller på tlf.nr.: 2137 4908.
Du har også mulighed for at kontakte os på mail: RUSM@skivekommune.dk
Grupper for unge i alderen 18-25 år
Gruppeterapeutisk forløb til unge
Gruppen er et tilbud til unge i Skive Kommune, der ikke selv har udviklet et misbrugsproblem, men som er opvokset i en familie, hvor én eller begge forældre har, eller har haft et problematisk forbrug af rusmidler.
Kurset er et gruppeterapeutisk forløb, og formålet er at bearbejde barndomssituationen og styrke deltagernes evne til at handle ud fra egne behov, følelser og interesser. Desuden er målet at styrke evnen til at slippe ansvaret og kontrollen i forhold til andre for at øge evnen til at agere i eget liv.
Grupperne vil blive oprettet efter behov
Kontakt Projekt BRUS Skive på tlf.nr.: 9915 7373 eller på tlf.nr.: 21374908.
Du har også mulighed for at kontakte os per mail: RUSM@skivekommune.dk
Grupper for småbørnsfamilier 0-7 år
Tryghed og trivsel
Tryghed og Trivsel er et tilbud målrettet familier med børn i 0-7 års-alderen i Skive, som har eller har haft rusmiddelproblemer tæt inde på livet. Det kan også være, at du som forælder selv er vokset op i en familie, hvor rusmidler har styret og forstyrret.
Når rusmidler styrer en familie, bliver relationerne i familien påvirket. Hverdagen bliver uforudsigelig, og der sker en rolleombytning, hvor børnene får mere ansvar, end de skal have. I Tryghed og Trivsel bryder vi den negative spiral og styrker familiens måde at være sammen på.
Vi ved, at forældre, der selv er vokset op i en familie med rusmiddelproblemer, ofte udfordres, når de bliver forældre.
Tilbuddet er lavet i et samarbejde med Sundhedsplejen og Rusmiddelafdelingen.
Grupperne vil blive oprettet efter behov
Kontakt Projekt BRUS Skive på tlf.nr.: 9915 7373 eller på tlf.nr.: 21374908.
Du har også mulighed for at kontakte os per mail: RUSM@skivekommune.dk
Familiesamtaler
Kontakt Projekt BRUS Skive på tlf.nr.: 9915 7373 eller på tlf.nr.: 21374908.
Du har også mulighed for at kontakte os per mail: RUSM@skivekommune.dk
Til samarbejdspartnere
Pjecer
-
Pjece om BRUS pdf (193,9 KB)
-
Grupper for børn og unge u. 18 år - Luftskibet pdf (379,0 KB)
-
Grupper for voksne over 18 år - Snak om det pdf (287,6 KB)
-
Pjece om tidlig opsporing – signaler hos barn og forældre pdf (249,1 KB)
-
Tryghed Og Trivsel pdf (935,4 KB)
Det er ganske uforpligtende at henvende sig til Projekt BRUS Skive, og vi står klar med råd og vejledning.
Kontakt os på tlf.nr.: 9915 7373 eller mobilnr.: 21374908.
Du har også mulighed for at kontakte os per mail: RUSM@skivekommune.dk