Akut krise
Hvem:
En psykisk krise er et dramatisk og opslidende forløb, præget af hurtigt skiftende følelser og voldsomme reaktioner. Alle tidligere erfaringer og måder, hvorpå du har klaret livet før, er pludselig ikke brugbare.
En krise er en helt naturlig reaktion på svære livsbetingelser eller store forandringer og traumer, men det kan være svært at forstå, hvorfor tingene sker.
Ofte står du tilbage og har mistet overblikket og måske også håbet om, at livet kan blive godt igen.
Uanset, hvad din situation er, så ved vi, at hjælp i tide gør en stor forskel for, hvor hurtigt og godt du kommer igennem en krise.
Hvor:
Gefionsvej 29 og 31, 7800 Skive
Hvad:
Når du henvender dig i akuttilbuddet, vil du starte med at få en samtale, hvor vi snakker om, hvad dit behov er, og hvilken form for støtte du har brug for. Du vil få en støttende samtale, nærvær og oplevelsen af, at du ikke står alene med din krise.
Akuttilbuddet i Skive har mulighed for at hjælpe dig med at få den rigtige hjælp, så du kan kommer godt videre med dit liv. Vi kan være behjælpelig med at tage kontakt til andre tilbud, pårørende, egen læge, sagsbehandler eller andre. Du kan henvende dig uden at skulle opgive CPR-nummer.
Dine personlige oplysninger bliver ikke videregivet til andre, med mindre vi skal hjælpe dig videre i systemet, og du skriver under på en samtykkeerklæring, som giver os lov til det.
Du kan overnatte op til tre døgn i tilbuddet. Men hvis du skal overnatte, kan du ikke forblive anonym. Vi vil møde dig med anerkendelse og respekt samt en forståelse for, at det er dig, der er ekspert i dit eget liv.
Alkohol og stoffer er ikke tilladt i tilbuddet. Egen medicin må medbringes, men vi opbevarer ikke medicin i tilbuddet, og personalet tager ikke ansvar for din medicin, eller dine ejendele